DKI i Rusland søger 1 praktikant. DKI-Rusland har kontor i Skt. Petersborg og har et fast team på en dansk institutleder, en russisk projektmedarbejder, en russisk bogholder og en praktikant.

Som praktikant vil du komme til at indgå i Kulturinstituttets daglige arbejde, men også få mulighed for at medudvikle nye projekter og arbejde med selvstændige opgaver, hvis disse er relevante for Kulturinstituttets arbejde. Opdatering af hjemmeside og sociale medier er også en meget vigtig funktion, som for størstedelen varetages af praktikanten i samarbejde med projektmedarbejderen.

Arbejdet foregår på dansk, russisk og engelsk, hvorfor det er nødvendigt, at praktikanten har et godt forhåndskendskab til russisk. Praktikanten skal selv finde bolig, men Kulturinstituttet kan hjælpe med kontakter.

Ansøgningen skal være instituttet i hænde senest d. 1. juli 2012.

Kontakt evt. praktikant Mia Tarp Hansen (This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.) eller Institutleder Rikke Helms (This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.).

Læs mere: http://www.dankultur.dk/Default.aspx?ID=530