Mørkets hjerte i Øst: Europa under Stalin og Hitler?
|
 |
|
|
Tirsdag, 15. November 2011, 17:00 - 19:00
|
|
Baggrund
Med afsæt i den amerikanske historiker Timothy Snyders bog Bloodlands inviterer Jyllands-Posten i samarbejde med DIIS til paneldebat med en række eksperter på Sovjetunionen, stalinismen, nazismen og Holocaust om Europas historie under Hitler og Stalin. Kan man anlægge et helhedsperspektiv på Stalins og Hitlers myrderier, der ikke ligestiller de to regimers forbrydelser, men tværtimod inddrager begge i en helhedsforståelse af den vold, de hver især udøvede? Hvor kom dette ’mørkets hjerte’ fra, der begyndte med den bevidste udsultning af ukrainske bønder i 1932, fortsatte med den store terror i 1937-38, blev videreført af begge regimer efter udbruddet af Anden Verdenskrig og kulminerede i nazisternes folkedrab på Europas jøder? Hvordan skal vi i dag forstå denne blodige periode i Europas nyere historie, hvor politiske regimer mente sig legitimt berettigede til at udrydde hele befolkningsgrupper alene på baggrund af en ide? Og hvad betyder dette helhedsperspektiv, der i stedet for at se på ideologi sætter fokus på de millioner af ofre, regimerne efterlod for den måde, vi i dag forstår Europa under Hitler og Stalin på?
Program
17.00-17.10 Introduktion Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS
17.10-18.10 Mørkets Hjerte i øst
Panel: Flemming Rose, udlandsredaktør, Morgenavisen Jyllands-Posten
Uffe Østergaard, professor, CBS, Department of Business and Politics
Niels Bo Poulsen, leder af Center for Militærhistorie,
Forsvarsakademiet
18.10-19.00 Åben diskussion
Ordstyrer: Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS
Praktisk information
Seminaret vil foregå på dansk.
Billetsalg sker via Jyllands-Posten på dette link, http://www.master.jp.dk/oplevelser/ eller på telefon 8738 3838 alle hverdage fra kl. 9.00-16.00.
NB: Husk gyldig billedlegitimation, billet/bekræftelse og kom venligst i god tid.
|
Sted : JP/Politikens Hus, Foredragssalen, Vestergade 28-30, 1456 København K |
http://www.diis.dk/sw112543.asp
http://www.master.jp.dk/oplevelser/ |