Vejledning til elektroniske ordbøger
En kommenteret linkliste
Skrevet af Martin Podolak
Hvordan får man en dansk-russisk ordbog (og andre sprog) som:
- installeres på egen computer
- kræver ingen forbindelse til internettet (stikord eksamen)
- er gratis
- er bedre end online-ordbøgerne
- er lige så god som de trygte ordbøger?
Denne her vejledning forklarer, hvordan man sætter sådan en ordbog op. Hvis man sætter sig lidt ind i det, kan man bygge sig et program, som er i stand til at lave opslag i flere ordbøger samtidig, fx i Gyldendals russisk-dansk og i Lise Bostrups Dansk-russisk ordbog (og mange andre).
I den følgende kommenterede linkliste vises, hvordan man først sætter værtsprogrammet til ordbøgerne op, og hvor man så finder de ordbøger, man vil bruge. Regn med 0,5 til 1 times arbejde. Du skal ikke kunne programmere men det hjælper, hvis du kan lidt russisk.
Der sættes fokus på dansk-russiske elektroniske ordbøger, men vejledningen er alligevel brugbar for andre, sjældne sprogpar (fx med andre slaviske sprog som bulgarsk eller oldkirkeslavisk) og ensproglige ordbøger (fx Оžegov, Longman eller Nudansk)