Indlæser
Menu

Se også andres begivenhedskalendre omkring Østeuropa på:

  • Dansk-Russisk Forening
  • KultuNaut
  • Facebook-gruppen Øst- og Sydøsteuropastudier på KU

Se også linkfortegnelsen omkring internationale begivenheder:
Østeuropastudier » Konferencer, begivenheder, kalendere

Kalender

Flat View
efter år
Månedsoversigt
efter måned
Weekly View
efter uge
Daily View
I dag
Categories
efter kategori
Search
Søg
Download som iCal-fil
Fjodor Dostojevskij - mellem himmel og kælder

Dostojevskij fastholder uden problemer sine læsere i murstensromaner gennem store psykologiske dramaer og eksistentielle spørgsmål. Hvad er det, Dostojevskij kan? Hvad er det, han bringer os? Hvorfor virker det stadig i dag?

Arr.: Magasinet rØST i samarbejde med Oplysningsforbundet DEO og TORS-instituttet, KU. Arrangementet er støttet af Dansk Magisterforening. Læs mere og tilmeld dig her: www.deo.dk

Dagen byder på:

Oplæg fra Hans Bagger (Østeuropæisk Afdeling ved ToRS-instituttet, KU), der vil give den historiske kontekst til seminaret, og fortælle om 1800-tallets Rusland.

Oplæg fra Alex Fryszman (Østeuropæisk Afdeling ved ToRS-instituttet, KU), der vil fortælle om Dostojevkijs dramatiske liv, der til stadighed er genstand for forskning, og om hans personlige erfaringer spiller ind i hans litterære produktion.

Oplæg fra Anker Gemzøe (Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Globale Studier), der ud fra Bachtins begreb "appel-ord" vil analysere værket "Optegnelser fra en undergrund" (Kældermennesket), og fortælle om dialog og flerstemmighed (polyfoni) i Dostojevskijs værker.

En samtale mellem de prisbelønnede oversættere Ole Husted Jensen og Jan Hansen med Weekendavisens Anna Libak som aktiv ordstyrer. Her vil de blandt andet komme ind på forfatterskabets oversættelseshistorie - fra de første Dostojevskij-romaner udkom på dansk i 1880'erne, oversat fra tysk, til i dag, hvor stort set alle hans værker findes i 2, 3 eller flere forskellige danske udgaver. Spørgsmålet om at forsøge at bevare polyfonien (flerstemmigheden) og personkarakteristikken gennem dialog på dansk vil også blive drøftet.

Oplæg fra den Reumertvindende teaterinstruktør Rune David Grue, som vil fortælle om sit igangværende arbejde med opsætningen af Dostojevskijs novelle "Kældermennesket", samt sine tidligere erfaringer med opsætningen af "Forbrydelse og straf" samt "Idioten" på hhv. Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.

Sted Københavns Universitet, Alexandersalen Bispetorvet 1-3, Bygningsnummer 701
http://www.deo.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=225&Itemid=32
http://sputnik.tv2.dk/programmer/nyheder-debat/kulturen-paa-news/fjordor-dostojevskij-hitter-38725/
notset>