Se også andres begivenhedskalendre omkring Østeuropa på:
- Dansk-Russisk Forening
- KultuNaut
- Facebook-gruppen Øst- og Sydøsteuropastudier på KU
Se også linkfortegnelsen omkring internationale begivenheder:
Østeuropastudier » Konferencer, begivenheder, kalendere
Kalender
|
I anledning af det russiske Duma-valg i december sender Silba en 44-mand stor valgdelegation til Sankt Petersborg. Derfor ønsker vi i Silba København at sætte fokus på Rusland, før vi drager af sted. Af den grund har vi inviteret Karsten Møller til at holde foredrag for os med udgangspunkt i sin bog ”Fra kaos til Putin. Brudstykker af det moderne Ruslands historie” fra 2008, og selvfølgelig vil det blive relateret til de aktuelle begivenheder.
Foredraget begynder kl. 17, men kom gerne lidt før for at finde dig til rette med lidt te og kaffe i vores nye lokaler på Gothersgade. Efter foredrag og diskussion vil de som skulle have lyst til lidt socialt samvær og aftensmad tage videre til Restaurant Zafran, som ligger på Blågårdsgade, hvor man kan spise og drikke for ca. 100 kr.
Vi glæder os, til vi ses!
Silba København
Karsten Jakob Møller er senioranalytiker ved DIIS med speciale i Rusland og det post-sovjetiske rum og optræder jævnlig som ekspert og kommentator i tv og radio. Han er generalmajor og var fra 2001 og indtil sin pensionering i 2007 chef for Forsvarsakademiet. Han har været forsvarsattaché i Rusland med sideakkreditering til Ukraine og Belarus i perioden 1998-2000 og var i 1997 chef for den nordisk-polske brigade i Bosnien.