Indlæser
Menu

Se også andres begivenhedskalendre omkring Østeuropa på:

  • Dansk-Russisk Forening
  • KultuNaut
  • Facebook-gruppen Øst- og Sydøsteuropastudier på KU

Se også linkfortegnelsen omkring internationale begivenheder:
Østeuropastudier » Konferencer, begivenheder, kalendere

Kalender

Flat View
efter år
Månedsoversigt
efter måned
Weekly View
efter uge
Daily View
I dag
Categories
efter kategori
Search
Søg
Download som iCal-fil
Konference om den sociale, politiske og menneskeretlige situation i Hviderusland
Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Dansk Institut for Menneskerettigheder afholder en højaktuel minikonference om “den sociale, politiske og menneskeretlige situation i Hviderusland efter præsidentvalget den 19. december 2010″.

SILBA-Københavns medlemmer er alle inviteret til at deltage. Tilmelding forud er ikke nødvendigt, bare mød op og sig at du er fra SILBA…

Den politiske situation i Hviderusland efter præsidentvalget den 19. december 2010, hvor præsident Alexander Lukashenko blev valgt for fjerde gang, tager en mere og mere repressiv retning. I løbet af Lukashenkos snart 8-årige regeringstid har der aldrig før været så mange politisk motiverede strafferetslige sigtelser mod politiske modstandere og menneskerettighedsaktivister og tendensen har været stigende i løbet af 2011.

I forbindelse med den politimæssige efterforskning af sagerne er der foretaget hundredvis af hus ransagelser og individuelle afhøringer af demokratiske aktivister. 43 personer, hvoraf 6 præsidentkandidater, har været varetægtsfængslet og under politimæssig efterforskning anklaget for at deltage i de fredelige protester efter præsidentvalget, og 13 har været tilbageholdt under mistanke om deltagelse, herunder 1 præsidentkandidat. I løbet af varetægtsfængsling er der sket en systematisk krænkelse af mistænktes rettigheder – de er blandt andet blevet nægtet adgang til forsvarsadvokater, og der blev også rapporteret om tortursager. Ligeledes er de advokater som har beskyttet de varetægtsfængsledes interesser udsat for pres fra myndighederne, blandt andet har flere fået frataget deres advokatbestalling. Flere af de personer, der deltog i demonstrationerne er blevet fundet skyldige og dømt til fængselsstraf fra 3-5 år, oven i købet i et særligt sikret fængsel.

I løbet af denne periode er presset på de uafhængige medier vokset. De uafhængige medier oplever i stigende omfang at få frataget deres medielicens, nogle modtager advarsler om at deres publikationer vil blive lukket og journalister anklages og erklæres skyldige i ærekrænkelse/bagvaskelse og fornærmelse af præsidenten.

Myndighederne har udarbejdet en liste over kunstnere og musikere der skal udelukkes, deres navne må ikke nævnes i de statslige medier, og de må ikke optræde i offentligheden. Presset på menneskerettighedsforkæmpere er også vokset. 10 borgere fra den Russiske Føderation og Ukraine blev fordrevet fra landet og har fået forbud mod at rejse ind i Hviderusland.

Lederen af Menneskerettighedscenteret ”Viasna” Ales Belyatsky blev arresteret den 4. august, og en strafferetslig sigtelse er blevet rejst mod ham. Han sidder stadig i fængslet i dag.

Denne udvikling skal ses på baggrund af økonomisk ustabilitet. Krise på valuta – og fødevaremarkedet, uhørt inflation og stigning i priser har ført til nye protester i det hviderussiske samfund.

På trods af den nylige løsladelse af de fanger, der blev dømt for deltagelse ved ”Square-2010” og myndighedernes meddelelse om at ville diskutere med repræsentanter fra EU, Rusland og med alle aktører som tilhører ”en hvilken som helst politisk lejr”, forbliver fangerne bag tremmer. For tiden er der 11 politiske fanger.

På konferencen vil tre menneskerettighedsforkæmpere fra Hviderusland, Aleh Hulak fra den Hviderussiske Helsinki Komite, Valiantsin Stefanovic and Uladzimir Labkovic fra Menneskerettighedscenteret ”Viasna” fortælle om situationen i Hviderusland efter præsidentvalget.

Sted Dansk Institut for Menneskerettigheder, Strandgade 56,1401 København K --- Lokale: Nordskov – Indgang 8H, 2. etage
http://www.silba.dk/2011/1-november-2011-konference-om-den-sociale-politiske-og-menneskeretlige-situationen-i-hviderusland-efter-praesidentvalget-den-19-december-2010/
notset>