Gyldendals Store Danske om Jiddisk
Jiddisch er de ikke-assimilerede ashkenaziske jøders folkesprog. Det opstod i Tyskland i 800-t. ved kontakt mellem tysk, hebraisk og i mindre grad aramæisk. Sproget er stadig præget af tysk, men siden 1400-t., da tyngdepunktet for den ashkenazisk-jødiske kultur kom til at ligge i Østeuropa, dog også af slavisk. Jiddisch taltes før 2. Verdenskrig af ca. 11 mio. mennesker, umiddelbart efter krigen af ca. 5 mio. og i slutningen af 1990'erne af ca. 3 mio., især i den ældre generation og blandt de ortodokse jøder i Israel.